Denne artikel er skrevet af Kristian Gylling, der er CFO hos Rillion. I den hurtige og uforudsigelige finansverden bliver det vigtigere og vigtigere for CFO’er at indtage en proaktiv rolle, når det handler om at forudsige resultater, identificere udfordringer og udnytte nye muligheder.

Læs hele artiklen

2022 har på mange måder været et udfordrende år, som har tvunget os til at tilpasse vores arbejde til alt, der sker i verden. Krig, inflation og en begyndende lavkonjunktur øger alt sammen forventningerne til økonomiafdelingen.

I dag skal en CFO ikke blot rapportere tal, men forventes også at lede organisationen fremad ved at forudsige resultater, udfordringer og finansielle muligheder.

På mange måder ser 2023 krævende ud, men der er også lyspunkter. Jeg vil dele de udfordringer og muligheder, jeg ser, og hvordan jeg tror, at en CFO kan forberede sig på, hvad der måtte komme.

Det står klart, at en reaktiv måde at arbejde på hører fortiden til. På et usikkert marked, som det vi befinder os på i dag, er det ikke nok at arbejde proaktivt. Man bliver nødt til at tænke skridtet videre. Vi skal sørge for aktivt at holde øje med, evaluere og være parate til at revidere vores eksisterende prognoser hver måned – hvis ikke oftere.’

Prisstigningerne fra sidste år vil følge os i 2023. At have styr på omkostninger er – og vil altid være – afgørende. Det starter med at se på organisationens personale og lønninger, værktøjer og programmer for at identificere unødige omkostninger. Sørg for at forhandle jeres lejekontrakt. Gennemgå jeres omkostninger, og tilpas priserne for at være i trit med markedet. Tal med banken om jeres renteudgifter, og prøv at finde en tredjepart til lån, hvis det skulle knibe. Selvom lønsomheden mindsker, er det vigtigt aldrig at miste kontrollen over cashflowet. Og sørg for at opbygge en buffer nu, inden krisen måske er en realitet.

Jeg tror, at evnen til at anvende data på den rigtige måde kommer til at spille en stor rolle i 2023. Den største fejl, man kan begå, er at være for optimistisk, når man lægger sit budget. Dagens CFO skal ikke bare opsummere tallene. I stedet skal der udarbejdes nye prognoser, og tallene skal overvåges grundigt. Vær aldrig bagud med afrapporteringen. Når du sikrer, at regnskabet bliver udført korrekt og uden forsinkelser, gør CFO’en sig selv og hele afdelingen en stor tjeneste. Drag konklusioner af jeres tal, sørg for at arbejde aktivt med effektivisering, og anvend dataanalyse, så organisationen fungerer gnidningsfrit. Ved at frigive tid til at se fremad, får du et forspring i forhold til konkurrenterne.

Alt i alt har CFO’en en omfattende opgave foran sig i 2023. En usikker fremtid kræver både en strategi for et dårligt scenarie og en strategi for et godt scenarie. Tingene kan hurtigt vende, og når det sker, gælder det om at være klar med en vækstplan. Ved at holde trit med de foranderlige tendenser, analysere markedets fremtidigede udvikling og skabe en holdbar prognose sammen med dit team, er du forberedt på alt, fremtiden kan bringe.

Om Rillion

Vi forenkler hverdagen for vores kunder ved at lade dem gøre mere med mindre. Vi kan automatisere hele fakturahåndteringen. Ved at tilbyde de rette værktøjer kan vi transformere processerne fra datafangst og bestilling til fakturamatchning og godkendelse. Med 25 års erfaring og den bedste kundeservice i branchen leverer vi effektiv fakturahåndtering og giver vores kunder sindsro. Det er derfor, at over 3.000 virksomheder i over 50 lande stoler på vores løsninger. For mere information: www.rillion.com/dk

Om forfatteren

Kristian Gylling | CFO

Kristian Gylling is CFO at Rillion. With over 15 years of experience in the industry, Kristian Gylling has solid experience in managing complex financial operations and driving growth and profitability for organizations. With a strong background in financial analysis, risk management and business development, Kristian has played a key role in shaping the financial success of various organizations.

Flere spændende artikler